Fortid ..

Fin på facaden men ødelagt bagved. Min fortid har været det rene helved. Og nej, jeg siger stadigvæk ikke at jeg har haft det dårligere end andre. Jeg har bare været meget mere igennem end folk ser. Jeg gemmer det, lægger tingene bag mig. Jeg tænker stadigvæk over tingene, og alt det jeg har været igennem. Men man skal ikke tænke på længe på det, for så kommer tårerne frem. Det er en fortid som desværre har gjort mig til den jeg er i dag. Jeg kan virke mega negativ, hurtigt blive sur. Men vi alle sammen kan ikke være ens. Det ville gøre verden så kedelig. Til tider kan jeg føle mig alene, men det tror jeg at alle kan. Men selvom jeg er omkringet af familie, og ægte veninder. Så er følelsen af smerte stadigvæk et sted indeni. Jeg kan tit blive uvenner med folk, jeg holder ikke min kæft. Jeg siger min mening om så folk kan lide det eller ej. Og hvis de ikke kan tåle at hører min mening, er det kun deres eget problem. Jeg kan da også godt tåle at hører deres. Men det betyder ikke at jeg ville give dem ret i det. Men det ikke siger mig noget så flyver det lige forbi mig. Jeg er ligeglad. Jeg kan virke kold, og ligeglad. Men nogen gange føler jeg bare at jeg ikke har noget at miste.Intet vundet, intet tabt. Jeg laver nok for det meste selv mine regler men det betyder heller ikke at jeg er en kælling, og er ligeglade med alle andre. Men hvis du pisser på min familie, kommer du til at se en side af mig som er meget voldsom, og kan få det vildeste sprog. Jeg bliver ligeglad med følelser, eller hvad personen og jeg har lavet sammen. Jeg går kun efter at såre tilbage, give så meget igen at personen skal mærker smerte. Og hvis folk ikke kan tåle at få igen skal de slet ikke åbne munden. I min fortid har jeg nok været kærester med mange drenge, eller hvad man nu siger. Men jeg leder bare efter the one. Men det kan hurtigt blive meget svært når der bliver lavet rygter om det ene og det andet.. så holder man ligesom lidt op med at lede videre. men jeg har indset så mange ting. Jeg har ramt bunden så mange gange, at jeg har stoppet med at tælle, jeg er blevet stærkere end dengang. Nogle drenge og piger er grunden til at jeg er den som jeg er idag. Og jeg værdsætter dem som har hjulpet mig på benene! Uden jer var jeg her ikke. Jeg har været væltet så mange gange. Men det har kun gjort mig stærkere. Jeg finder mig i mindre ting. Der er ingen som skal pisse på mig, jeg skal nok finde noget igen så personen kommer til at føle samme smerte. Ja, jeg har os mistet personen som har betydet alverden. Men hvor meget værd er de hvis de forlader dig? Hvor meget har du betydet for dem? Ingenting. Men jeg ved der er folk som ikke kan lide den jeg er nu, jeg ved der er folk der ikke kan lide den måde jeg téer mig på. Men åben øjnene? I kan ikke gøre en skid, jeg er stolt af den jeg er. Bør jeg være andet? Lad vær at tal bag mig, det viser ikke hvem jeg er, men hvem du er. Jeg er ikke bange for at vise folk hvem jeg er. Sig hvad du vil. had mig til helved, jeg er ligeglad. Min fortid har været hård for mig, og det har gjort mig hård. Men jeg har stadigvæk mine svagheder.. Alle har svagheder. Men jeg er stærk. Folk kan ligge mig ned, men jeg vil altid rejse mig op igen. Jeg hænger ikke fast i fortid, fortid er fortid. Og fremtid er fremtid. Jeg ser kun fremad, med et smil på læben og håber på en bedre fremtid end det jeg har været igennem. Alle har deres ønsker, og forventninger. Og jeg har os mine egne.